mandag den 21. januar 2008

Uge 8: Lydbøger og Podcasts på din mp3

Ting 15: Download en lydbog
Vejledning

Kunne du tænke dig at høre oplæsning når du går rundt i byen, sidder i bussen eller i toget?
Vil du have noget du kan sætte i ørene på børnene under bilturen så der bliver fred og ro...?

På samme måde som man downloader musik, kan man også downloade lydbøger. Udvalget er dog endnu ret smalt for danske titler, men planen er at bibliotekernes netlydbogsservice skal gå i luften snarest. Denne vil fungere på samme måde som Netmusik.
Indtil da må man nøjes med at se nærmere på de titler, der tilbydes gratis af andre.

Opgaver
- Download en lydbog fra kloerkonge.dk eller lydbog.com
- Overfør den til din mp3 afspiller
- Lav skiftevis mave, ryg og armbøjninger mens du hører HELE lydbogen.

Ting 16: Abboner på en podcast.
Link til iTunes
Vejledning

Podcasting er en måde, hvorpå man kan distribuere lyd og levende billeder via internettet. Det vil typisk være radio eller tv programmer, som brugerne dermed får mulighed for at downloade automatisk til deres computer. Når man i denne sammenhæng siger automatisk, betyder det at brugerne får sendt programmerne til deres computer uden at skulle hente dem. Det kræver dog, at man een gang har bestilt programmerne. Podcasting kan på den måde være det samme som et abonnement. Man kan også downloade enkelte programmer uden at abbonnere.

Vi har valgt at bruge iTunes som en fælles indgang til de mange podcasts, der findes rundt omkring på nettet. iTunes er både et program til at hente med, men også til at holde styr på dine podcasts.

Der udover benyttes iTunes af rigtig mange til at købe musiknumre på nettet, i stedet for f.eks. at købe en cd i en butik. Derfor vil du her tit støde på muligheden for at købe musik. Det er du velkommen til at udforske på egen hånd, men i denne uge er det podcast der er på menuen - og det er ganske gratis :o)

Opgaver
- Abbonner på 2 forskellige podcasts
- Overfør de enkelte podcasts som du vil høre til din mp3 afspiller

Har du spørgsmål eller problemer er du velkommen til altid at kontakte dine friske eksperter. Denne uge er det Jakob og Minna

10 kommentarer:

Bibliotricen sagde ...

Er I helt sikre på at man kan downloade musik på ITunes som ikke skal afspilles på en IPod? Jeg har nemlig før i tiden haft problemer med at få musikken over på min mp3afspiller af et andet mærke - det kunne simpelthen ikke lade sig gøre.

Mette sagde ...

Jeg er ret sikker på, at man kun kan bruge musik købt i itunes på en ipod.

Bibliotricen sagde ...

Så vil det så være smart at anbefale ITunes?

... sagde ...

Jeg har fået overført noget fra Itunes til mp3 afspilleren så den kan godt!

Bibliotricen sagde ...

Jamen så er der jo ingen problemer - det lyder fint!

Bibliotricen sagde ...

Man kan også bruge Zen Cast - det er i hvert fald ret nemt og det er jo installeret

Hanne Bjørn sagde ...

Jeg vil gerne advare mod brug af iTunes, med mindre man ejer en iPod, har usædvanligt meget styr på filkonvertering eller har usædvanligt meget tid til overs.

iTunes er helt sikkert fremragende for MAC brugere og iPod ejere. Men for os der har alle mulige andre mp3 afspillere, er Windows Media Player eller den software, der fulgte med vores Creative SÅ meget at foretrække.

Hanne Bjørn sagde ...

..og Anja, fortæl mig hvordan du gjorde, for jeg er ved at gå op i limningen over alle besværlighederne :-)

Anonym sagde ...

Man kan også købe lydbøgerne direkte til download. Der er kommet flere butikker til sådan noget på nettet efterhånden. Senest har jeg set www.lytenbog.dk, der skulle have det hele i mp3 format. Så virker det da både på Ipod og Zen, ikke?

Hanne Bjørn sagde ...

mp3 lydbøger burde virke i en hvilken som helst afspiller, ja. Med mindre der er koblet noget kopisikring på.

I tilfældet Lytenbog.dk reklamerer de ligefrem med at man kan overføre dem til iPod, så der skulle der i det mindste ikke være noget problem.