lørdag den 23. februar 2008

Uge 9: Videopodcasts og Youtube

Ting 17: Videopodcasts
Vejledning til Videopodcasts.

Du kender jo allerede podcasts fra tidligere, men nu skal vi prøve at få billeder på.
Det fungerer langt hen af vejen på samme måde som podcasts med lyd, men der er dog lidt flere forskellige fil-formater.

Det er ikke alle af disse formater vores MP3-afspillere kan vise, men det er der heldigvis en løsning på. Når du lægger en video-podcast ind på din afspiller skal du bare gøre som du plejer med almindelige podcasts. Hvis afspilleren ikke kan finde ud af formatet, vil den spørge om den skal konvertere formatet til et kendt format. Det gør den ved hjælp af programmet Creative Video Converter som du installerede sammen med afspilleren.

Rundt omkring på internettet tilbydes der video-podcasts af fx. tv-programmer, blandt fra DRs hjemmeside. Det er et godt sted at starte når man skal prøve at finde nogen gode video-podcasts.

Opgaver


Find og download et videopodcast.

Overfør det til din MP3-afspiller.



Ting 18: Youtube på din blog
Direkte link
Vejledning

En god video kan live gevaldigt op på en blog, og det er faktisk virkelig nemt at lave.
Youtube er den absolut førende videoside på nettet med millionvis af videoer lige fra hjemmevideoer til kortfilm. Man kan næsten sige, at hvis det findes, så findes det her.

Opgave

find en god/sjov/mærkelig video på Youtube og sæt den på din blog.
Og hvis det ikke er nok, er der sidst i vejledningen flere forslag til, hvordan man kan få Youtube-videoer på bloggen.

Og husk du altid er velkommen til at spørge om hjælp. Denne gang er det Lars og Mette der står i skudlinien.

Ekstra: Vodpod
Vejledning

Når man nu har lært at søge efter, finde og lægge videoer op på nettet finder man jo ind imellem et par stykker man godt vil se igen. Samtidigt kan man ende med at have lagt videoer op et utal af steder og vil godt have lidt samling på dem eller måske have et sted at præsenterer disse videoer for andre.
Her kan VodPod hjælpe.

Opgaver:




  • Tilmeld dig Vodpod.


  • Download deres browser button.


  • Lav evt. en Quick Posting-opsætning, så videoer bliver postet automatisk på din blog.


  • Find tre videoer og tilføj dem til Vodpod.


  • Lav evt. en Vodpod-Widget på din blog.

Ingen kommentarer: